Når du har en trænet ML-model, kan du importere den i et App Lab projekt. Gå til My projects og vælg et App Lab projekt.

I Code-visningen finder du Manage AI Models.

Vælg den model, som du tidligere har trænet og gemt

App Lab genererer en standard app, som du kan arbejde videre med

Det vigtigste i koden er, at den henter input fra de 2 inputfelter (linje 3-4) og forudsigelsen fra maskinlæringsmodellen (linje 6). Hver gemt ML-model har sit eget navn. I dette eksempel er det AlNRP8AqyQ4E.

Når du har importeret den trænede maskinlæringsmodel, kan du arbejde videre med design og kode. Du kan f.eks.
- Indsætte billeder
- Ændre tema og farver
- Lave check af input, inden det sendes til ML-modellen. Her kan vi f.eks. kontrollere, at tallet for højden ligger mellem 160 og 190.
- Give mere information om forudsigelsen. Her skrives forudsigelsen direkte på en label. Men man kunne f.eks. vælge at vise et billede, som afhænger af forudsigelsen. I denne simple app kunne man vælge at vise et billede af en kvinde, hvis modellen forudsiger, at det er en kvinde.
Næste: 1.5 Hvad har du lært om maskinlæring
Forside / 1.4 Lav en App med en ML-model
Tekst: Mette Machholm. Illustrationer: Mette Machholm – og skærmbilleder fra code.org
Copyright: https://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/4.0/