Eleverne møder it-fagene fra en teknologisk position i undervisningen, så det er en særlig udfordring her, at studieretningsprojekter skrives ud fra en analytisk, videnskabelig position. I artiklen er der bud på, hvordan elever kan introduceres til it-fag i analytiske projekter, hvordan implementeringer af systemer kan inddrages, samt eksempler på emner i samspil med fag fra forskellige.
Fra teknisk til analytisk position
I læreplanen for studieretningsprojekter sættes en videnskabelig ramme for projekterne, hvor eleverne ”undersøger og behandler problemstillingerne ved hjælp af viden, kundskaber og faglige metoder fra de indgående fag med inddragelse af basal videnskabsteori”. Det er en udfordring, når eleverne primært undervises ud fra en teknologisk position i it-fagene, hvor de arbejder med at designe, implementere og teste egne it-systemer. Før eleverne skal vælge fag og emne, skal de derfor introduceres til, hvordan de i analytiske opgaver kan bruge den viden og de metoder de kender. Det kan gøres ved at tage ét tema, de har gennemgået, og præsentere det ud fra en analytisk position. Eksempelvis kan de i stedet for at udvikle reklamespil, give en analyse af andres reklamespil og redegøre for målgrupper, gameplay, flow, spilmekanikker, interaktionsdesign samt lave en test af brugervenlighed.
Projekter og elevprodukter
På STX er det kun i studieretningsprojekter med kunstneriske fag eller innovative løsninger, at en del af det anvendte materiale kan være et “selvproduceret produkt” ifølge læreplanen. I it-fagene er redegørelser for konkrete implementeringer en god vej til at forklare og vise forståelse, og for at imødegå det, kan man enten formulere opgaven innovativt eller bede om en gennemgang af en implementering som i følgende opgaveformulering:
Introducer kryptosystemet RSA og dets anvendelse på internettet til informationsbeskyttelse. Lav en redegørelse for matematikken, der ligger til grund for RSA og forklar begreberne primtalsfaktorisering, afbildning og regning med restklasser. Gennemgå kryptering og dekryptering af ordet ”studieretningsprojekt” i vedlagte implementering af RSA-algoritmen. Vurdér styrken i RSA i forhold til en sammenlignelig metode.
Hvis elevens ønsker at inddrage et eget produkt, så kan de fleste opgaver formuleres innovativt. Det gælder også, hvor emnet er en kendt teknologiske løsning, da innovation i gymnasiebekendtgørelsen kobles tæt til problemløsning: eleverne skal: ”finde løsninger på faglige problemstillinger, de ikke har mødt før” §29 stk 4. Det innovative kan derfor bestå i implementering af velbeskrevne teknologier, så længe de er nye i konteksten, de indføres i, og eleven kan ”begrunde forslagets værdi for andre og argumentere for, hvordan forslaget tilfører den konkrete sammenhæng noget nyt” Supplerende vejledning: Innovation i Studieretningsprojektet. Følgende opgaveformulering er et eksempel på en innovativ opgave i velkendt teknologi/emne:
Introducer kort til forskellige krypteringssystemer, der kan anvendes ved kommunikation mellem enheder. Redegør for algoritmen i RSA med fokus på, hvordan brugen af indbyrdes primiske tal er afgørende for krypteringens styrke. Giv med udgangspunkt i artiklen Så let er rejsekortet at hacke et bud på, hvordan sikkerheden i rejsekortet kan forbedres. Vurder og diskuter dit buds sårbarheder og begrænsninger nu og fremover.
Projekter om teknologi
Projekter med de øvrige STEM-fag (Science, Technology, Math & Engineering) kan tage afsæt i punkter, hvor fagene mødes og indsigt i et fag er forudsætningen for indsigt eller teknologisk udvikling i et andet. Dermed sikres en god sammenhæng mellem opgavens dele. De foregående opgaveformuleringer er eksempler på denne opbygning, hvor det er indsigt fra matematikken, der er til grund fra RSA-algoritmen.
Andre eksempler på emner er: Matematik: Digital repræsentation af tal; Pseudo-tilfældig talgenerering; Billedfiltre og foldningsmatricer; 3D-grafik, komplekse tal og kvarternioner…Sciencefag: Simulering/virtuelle eksperimenter; Sensorer – kvantificering og digitalisering; Big data – dataopsamling og datamining…
Projekter om it, brugere og samfund
Et oplagt undersøgelsesområde i projekter med sprogfag, samfundsfag og økonomiske fag er samspillet mellem et it-system og dets brugere eller organisationen/samfundet, det indgår i. Projekter kan enten tage afsæt i, hvordan et it-systems rammer påvirker omverdenen eller, hvordan brugere eller institutioner/lovgivning påvirker et it-systems udvikling og anvendelse:
Introducer til ”intelligente robotter” og ”den fjerde industrielle revolution” med eksempler fra transportsektoren. Redegør for transportsektorens betydning for den danske økonomi. Giv et innovativt løsningsforslag til automatisering af godstransport i Danmark. Estimer potentielle samfundsøkonomiske gevinster og de udgifter dit forslag medfører på kort og langt sigt og foretag en risikoanalyse af forslaget med fokus på risici af betydning for samfundsøkonomi og samfundsstruktur. Inddrag selvvalgt samfundsfaglig teori.
Eksempler på emner: Sociale medier, rangeringsalgoritmer, filterbobler, brugersporing, GDPR, fake news…Automatisering, kunstig intelligens, robotter, den fjerde industrielle revolution…Sikkerhed, internet arkitektur, it-politik, censur, kryptering, passwords …Brugervenlighed, brugertest, responsive design, vildledende design/dark patterns…
Projekter om teknologibeskrivelser
Projekter i samspil mellem it-fag og humanistisk/kreative fag kan tage afsæt i budskaber om teknologien i sagprosa eller fiktion. Det kan være reklamer, dokumentarer, film bøger, der har et særligt budskab om teknologi, hvor de humanistiske fags metoder kan bruges til at afdække budskabet, der i it-fagene sættes op imod en redegørelse for den faktiske teknologis muligheder og begrænsninger:
Redegør for begreberne Kunstig Intelligens og Machine Learning samt forskellen på stærk og svag kunstig intelligens. Analyser romanen ”Machines like me” af Ian McEwan med fokus på den rolle kunstig intelligens spiller i forholdet mellem ”Adam” og de andre karakterer. Identificer typen af kunstig intelligens i romanen, og diskuter om en eksisterende teknologi er sammenlignelig med en kunstig intelligens som Adam. Vurder, hvad forfatterens budskab med bogen er, og brug den som afsæt til en diskussion af, om der skal være grænser for brugen af kunstig intelligens.
Især inden for Science Fiction finder man en række værker der behandler konsekvenserne af teknologi i emner som overvågning, robotter, kunstig intelligens m.fl. Det etiske råd har udgivet en række artikler, der kan inddrages om bl.a, Kunstig Intelligens, Isaac Asimovs robotlove og Cyborg-Kyborg. Derudover er der i debatmaterialet Neuroetik fra 2014 to artikler om relationen mellem Science Fiction og teknologi: Science Fiction som tankeeksperimenter og Hva er da et menneske? Science Fiction og fremtidens barn.
Eksempler på værker: Engelsk skønlitteratur:: George Orwell : 1984 (1949); Philip K. Dick: Do Androids Dream of Electric Sheep? (forlæg til Blade Runner); William Gibson: Neuromancer (1984, forlæg til The Matrix)Dansk skønlitteratur: Svend Åge Madsen: Den største gåde (1982); Af sporet er du kommet (1984)Film: Ridley Scott: Blade Runner (1982); The Wachowskis: The Matrix (1999); Spielberg: A.I. Artificial Intelligence (2001); Alex Proyas: i, ROBOT (2004).
Jacob Stenløkke Bendtsen, Falkonergårdens Gymnasium & HF.