Sæt eleverne til at teste, om chatbots klarer turingtesten og brug det til en diskussion af, hvorfor vi spejler os i den kunstige intelligens og hvad det betyder.
Alan Turing opstiller i 1950 ”the imitation game” i artiklen Computing Machinery and Intelligence. Her sættes computere op mod menneskelig intelligens (og væremåde), ved at brugere i en samtale via sedler/tekst skal afgøre, om det er et menneske eller en maskine, de kommunikerer med. I aktiviteten bruger eleverne 1 time på at teste om en chatbot klarer turingtesten. Den giver dem et indblik i teknologiens muligheder og begræsninger og sætter dem til at reflektere over, hvordan den påvirker vores selvopfattelse.
Planlægning
Aktiviteten kan placeres som del af et forløb (se opfølgning), afbræk i undervisningen eller i et tværfagligt forløb med andre fag.
Vælg et tema for den chat, eleverne skal gennemføre. Det skal være relativt ligetil for eleverne at holde en dialog kørerende og finde på både spørgsmål og svar. Det kan være en fest, en date eller valg af sport/tøj/ferie… Tværfagligt kan det tage fat i det andet fags tematik eks. holdninger eller gode råd inden for miljø, analyse af tekst, løsning af opgave. Som et ekstra lag kan man prøve at ”kønne” dialogen og se hvilke udfald det giver: ”min dreng/pige vil gerne danse, hvad skal de prøve…”.
Vælg en ai chatbot, de skal arbejde med samt et chat rum – det er oplagt at bruge et, de kender fra skolen som eks. Lectio.
Opbygning
Giv en kort introduktion til teknologien – brug gerne visuelle eksempler til at illustrere den, da vi mennesker er langt hurtigere til at afkode fejl, mangler og mønster i billeder end i tekst. Vis eks. Vox’ video The text-to-image revolution, explained (14 min., youtube.com) og følg op med eksempler på billeder genereret af en kunstig billedgenerator. Snak om, hvad den er god til og hvor den har problemer.
Introducer turing-test, chat-temaet og det chatrum eleverne skal bruge. Inddel eleverne i grupper af 4 med to par i hver.
Tag det ene sæt af parrene med ind i et andet klasselokale og bed dem dele sig op, så den ene selv svarer, mens den anden kopierer input fra det andet hold ind i en chatbot og videresender svaret – svaret må godt forkortes, men ikke ændres. Instruer dem i altid at sende svarene samtidigt, så det modsatte par ikke kan afsløre chatbotten ud fra timing. Bed evt. et hold om slet ikke at bruge en chatbot og et andet om kun at bruge chanbots!
Gå tilbage til parrene, der skal afsløre chatbot’s. Bed dem om i første omgang udelukkende at holde sig indenfor den valgte tematik og indgå ”naturligt” i samtalen uden at forsøge at finde på spørgsmål, der skal kunne afsløre chatbotten. Bed dem starte på samtalen.
Når alle er godt i gang og der gået 5-10 minutter, så bed dem om at kigge på og tale sammen om, hvem af dem, de tror er en bot. Når de har noteret det, så sæt dem til at chatte videre – stadig inden for temaet, men med forsøg på at komme på input, der kan afsløre chatbotten.
Efter 5 minutter afsluttes seancen og parrene bliver enige om, hvem de tror bot’en er. Afslør nu, hvis der har været grupper med/uden bots og bed dem tage det med i overvejelsen. Saml alle i klassen og gå igennem grupperne en for en, om parrene er lykkedes med at afsløre botten og noter det på tavlen.
Opsamling
Saml op på om chatbotten på tværs af grupper har klaret testen. Bed eleverne om at komme med input til mulige fejlkilder og hvordan den kan forfines.
Afslut med en diskussion af om chat-bot’en er intelligent eller ej og bed dem om at komme med input til, hvad der adskiller den fra os. Inddrag undervejs Sherry Turkles betragtninger i ”Life on the Screen” om, hvordan vi forholder os til vores computere:
“Computers would not be the culturally powerful objects they are turning out to be if people were not falling in love with their machines, and the ideas the machines carry” s. 49, Life on the Screen