Hvad er en algoritme? En folke-forståelse af algorimer er faktisk en kogebog. I en kogebog står utvetydigt, hvordan man skal løse en bestemt opgave, fx bage en kage. At løsningen er uvtetydig, betyder, at hvert trin kan ikke forstås på een måde.

Vi møder algoritmer masse af steder i hverdagen og i skolen, fx i matematik, i sciencefag, når vi browser videoer på nettet, bruger sociale medier eller når vi bruger AI.

Start med at lægge æggene i en gryde med koldt vand. 
Sæt gryden over ved middel varme og bring vandet i kog. 
Skru ned til svag varme, så snart vandet koger og kog æggene under låg i den angivne tid:

Blødkogte æg: 4-5 minutter
Smilende æg: 6-7 minutter
Hårdkogte æg: 9-10 minutter

Når æggene er kogt, lægges de straks i iskoldt vand for at stoppe tilberedningen. Hurtig afkøling i koldt vand gør også, at æggene er nemmere at pille.
(parafraseret fra https://www.arla.dk/opskrifter/leksikon/viden/koge-ag/)

Opgave: Prøv at forklare, hvordan algoritmer kommer ind i de ovenstående eksempler.

Samvirke: “Hvad må Facebook med mine billeder” https://samvirke.dk/artikler/hvad-maa-facebook-med-dine-billeder

PokemonGo, TikTok, store sprogmodeller. Hvad tjener de penge på?

https://www.theguardian.com/world/2025/nov/03/ukrainian-computer-game-style-drone-attack-system-goes-viral

En anbefaling fra Digitaliseringsstyrelsen går på at lave et password ved at “tage en linje i en sang, en remse eller en sætning og bruge forbogstaverne i hvert ord”. Eksempelvis: Der sad to katte på et bord » dstkpeb

1. Lav et password ud forbogstaver i en sang (kun små bogstaver)
2. Tjek styrken på http://www.passwordmeter.com – obs! tjek ikke aldrig dine rigtige passwords.
3. Prøv at indføre store bogstaver – hvor meget hjælper det?
4. Og tal eller andre tegn? Eks. to laves til 2 og en til 1: ds2kp1b
5. Prøv nu blot at brug hele linjen som password? Hvor meget værre/bedre er det?
6. Tjek de enkelte parametre i udregningen: hvad betyder mest for passwords styrke?
7. Beskriv en politik, som sikrer, at brugerne har gode passwords, de kan huske

I samme anbefaling skriver digitaliseringsstyrelsen at “57 procent af danske borgere bruger det samme password til flere online tjenester”:

1. Vurder, hvorfor folk genbruger passwords
2. Vurder og beskriv i hvilken grad genbrug af password er et problem
3. Udvid din password-politik, så den også hjælper brugerne til ikke til at genbruge passwords

It-sikkerhed – Dum bruger eller dårligt it-system?

Risikoanalyse af adgangssystemer

Lav en risikoanalyse for ét af nedenstående systemer, hvor du/I:

1. Finder på mindst tre ekstra trusselsscenarier for deres adgangssystemet – udover de tre beskrevne
2. Indsætter truslerne i risikomatrixet og vurder sandsynlighed og konsekvens for scenarierne
3. Kommer med forslag til at afhjælpe trusselscenarier af middel-megethøj grad af risiko.

Case 1: dankort pinkode på 4 tal
Case 2: mobil pinkode på 4 tal
Case 3: stærkt, langt password der skiftes hver uge
Case 4: ansigtsgenkendelse
Case 5: standardpasswords indygget i it-produkter der sælges
Case 6: passwordmanager

Risikoanalyse

Systemnedbrud: dum bruger, eller dårligt it-politik

Nedenfor er der en række cases, der involverer problematikker med adgangskoder og brugere, og som matcher systemerne, der er lavet en risisikoanalyse for i opgaven ovenfor.

1. Analysér og vurder om årsagen til problemet primært skal findes i systemets design eller i uforsigtig brug
2. Kom med løsningsforslag, så problemet forhindres eller minimeres – gerne ved at bruge/inddrage analyserne i opgave 1.

Case 1: En nyere genre indenfor kriminalitet er Skulder-surfing, hvor pin kode aflures ved en automat eller butik og dankortet efterfølgende stjæles: TV2 – Dankortsvindlerens næste offer

Case 2: Iphone låses, hvis man skriver password forkert flere gange i træk. Det har ført til tilfælde, hvor telefoner låses i årevis efter at små børn har leget med iPhones og trykket igen og igen. – Telefonen kan kun rebootes, hvilket betyder at billeder, sms’er m.m. er tabt.: Finans: Låste sin mors iPhone i 48 år

Case 3: I forbindelse med en falsk missilalarm kom et billede frem, hvor passwordet til missiladvarselssystem var placeret på skærmen til systemet: Businessinsider.com – Password discovered in photo

Case 4: Ansigtsgenkendelse kan ikke altid skelne folk fra samme famile fra hinanden, og hvis en anden først har adgang, så kan systemet automatisk begynde at indrage det nye ansigt i den model, den genkender ansigter ud fra: [https://www.version2.dk/artikel/10-aarig-laaser-sin-mors-iphone-x-viser-svaghed-ansigtsgenkendelsessoftwaren-1082788]

Case 5: Mange it-produkter kommer med et standard-password eller helt uden, og så har det været op til brugeren selv at lave et (nyt) password. Det har ført flere sager, hvor folk uforvarende er blevet beluret via egne overvågningskameraer, kameraer i tv’er m.m.: Version2: Danskeres overvågningskameraer står pivåbne

Case 6: Passwordmanagere har gentagen gange fået påvist usikkerheder og det kan føre til phishing-angreb, hvor uvedkommende får adgang til folks manager og dermed har adgang til alle deres tjenester: Version2: Nyt sikkerhedshul i password-manager kompromitterer millioner af brugere

Case 7: I Nem-Id’ løsning får brugere tilsendt et fysisk kort med engangs talkoder, de skal bruge sammen med deres kode, når de logger på. En del brugere fik dog ofte deres kort væk, så de tog billeder af kortet med deres mobil.

Medmindre andet er angivet, er indholdet af denne side licenseret under Creative Commons Attribution-NonCommercial 3.0 License

Forløb hvor eleverne skal udvikle spil med MakeyMakey og p5.js.

https://mpsteenstrup.github.io/spilLegSamarbejde/index.html